Joblinks.dk

Dette site er skabt af Jobsearch.dk, som er Danmarks største jobportal. Send en mail til [email protected] eller ring 25238701 hvis du har ledige stillinger og vil finde din nye kandidat hurtigt.

Konsulent til DI Ejendom – en ny erhvervspolitisk platform i Dansk Industri

Job i København

Vil du være med til at skabe forståelse for og bedre rammer for en central sektor i samfundsudviklingen og den grønne omstilling, så er arbejdet som konsulent i DI Ejendom måske noget for dig. DI Ejendom er en erhvervspolitisk platform for ejendomsvirksomheder, der beskæftiger sig med investering, udvikling og drift af fast ejendom.

Ejendomssektoren udgør et væsentligt fundament for vækst og beskæftigelsesudvikling og er omdrejningspunkt for at skabe et bæredygtigt samfund og en energieffektiv grøn omstilling. Det er derfor afgørende ikke bare for ejendomsbranchen, men også for samfundet som helhed, at der sikres de rette rammer for ejendomsvirksomheder i Danmark.

Om DI Ejendom

Vi repræsenterer ejendomssektoren bredt. Vores medlemmer er udviklingsselskaber, pensionskasser og andre virksomheder, der investerer i og ejer ejendomme, virksomheder, der administrerer og driver bolig- og erhvervsejendomme samt rådgivere til sektoren, såsom advokater, arkitekter og rådgivende ingeniører. Du kan læse mere på DI Ejendoms hjemmeside: DI Ejendom - DI (danskindustri.dk)).

Om jobbet

Som konsulent for DI Ejendom skal du i tæt samarbejde med DI Ejendoms branchechef udvikle en nyetableret forening i DI, som har udviklet sit strategiske grundlag. Opgaverne vil omfatte:

  • Drive og videreudvikle de aktiviteter, der har betydning for DI Ejendoms fire hovedfokusområder: samfundsans...