Joblinks.dk

Find ledige jobs.

Socialrådgiver til Institution Odense, Kriminalforsorgen i Frihed

Job i Odense

Er du mon vores nye socialrådgivervikar?
kriminalforsorgen Syddanmark søger en socialrådgiver til en tidsbegrænset vikarstilling som forsorgsassistent i KiF Odense. Der er tale om et vikariat på 6 måneder med mulighed for forlængelse. Stillingen er på 37 timer og ledig til besættelse snarest muligt.

Dine opgaver:
Den ledige stilling er i tilsynsafsnittet i KiF Odense og arbejdet indbefatter tilsynsarbejde med prøveløsladte, betingede dømte, foranstaltningsdømte samt varetagelse af socialrådgiverfunktioner i institutionens arrester. Der iværksættes samfundstjeneste og kontrol af dette. Endvidere udfærdiger vi personundersøgelser, udtalelser til brug for retten samt indberetninger ved overtrædelse af vilkår.

Ligeledes har vi et bredt tværfagligt samarbejde med øvrige instanser såsom kommuner, mentorer, behandlingssteder, domstole, politi og retspsykiatrien.

Tilsynsarbejdet i KIF indeholder funktioner af såvel støttende og kontrollerende karakter. Klienten ses ud fra nærmere bestemmelser om tilsynsfrekvens.

KIF behandler sager af stor samfundsmæssig betydning. Vi bidrager til at sikre retssikkerheden, hvilket har betydning for den enkelte borger.

Tilsynssamtalen tager udgangspunkt i en systematisk risikovurdering af klienten ud fra screeningsredskabet LS/RNR. Vi arbejder med den strukturerede samtale ud fra metoden MOSAIK i alle vores tilsynssamtaler.

Kerneopg...