Job i Storkøbenhavn
Som regnskabschef får du en central rolle i kommunens økonomiske maskinrum, hvor du både skal sikre høj kvalitet i regnskabsarbejdet og stå i spidsen for udvikling og effektivisering af arbejdsgange og processer.
Greve Kommune søger en fagligt stærk og udviklingsorienteret Regnskabschef, der med overblik, engagement og relationel styrke kan sikre høj kvalitet i regnskabsarbejdet og samtidig motivere og udvikle et dedikeret team.
Som regnskabschef får du det overordnede ansvar for regnskab, bogføring, afstemninger, kontrol, kontoplan, brugerrettigheder og bankforretninger. Du bliver leder for to teams der varetager henholdsvis regnskab og bogføring og kontrol. Du får en central rolle i Center for Økonomi & HR, hvor du – sammen med budgetchef og HR-chef – udgør centerets ledelsesteam og refererer direkte til centerchefen.
En nøglerolle i den økonomiske styring
Du bliver ansvarlig for driften og udviklingen af Greve Kommunes regnskabsfunktion og bidrager til, at regnskabsområdet understøtter kommunens samlede økonomistyring effektivt og retvisende.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Ansvar for regnskabsaflæggelse, herunder årsregnskab og rapportering
- Ledelse og udvikling af regnskabsteamet
- Overblik og kvalitet i bogføring, afstemninger og økonomiske processer
- Likviditetsstyring og bankforretninger
- Kontoplanstruktur, momshåndtering og opfølgning